Aarhus Kommune, Realdania og Realea A/S inviterer alle borgere til at deltage i byggeriet af nyt Multimediehus og havnebyrum. Der er opstartsmøde mandag den 14. september kl. 19.30-21.00 på Rådhuset.
Aarhus Kommune bygger et enestående Multimediehus på Århus havn og omdanner hele havneområdet til landets flotteste havnefront i samarbejde med Realdania/Realea. Til glæde for alle byens borgere og gæster bliver der et helt nyt folkeligt byrum på havnen med plads til koncerter, events og kulturelle arrangementer.